Se eller gense: Beskyt dit sommerhus mod vandproblemer
Odsherred kommune inviterede til webinar 28.11. med fokus på at undgå vandproblemer i kommunens sommerhusområder. Mødet blev optaget. Læs om indholdet herunder. Du kan se eller gense mødet via linket her: Microsoft Virtual Events Powered by Teams
OBS TIL ALLE SOMMERHUSEJERE
Har du problemer med vand på din sommerhusgrund? Så lyt med på Teams torsdag den 28. november kl. 20:00, hvor Odsherred Kommune og Forenede Sommerhuse i Odsherred (FSiO) inviterer alle sommerhusejere til webinar om vandhåndtering i sommerhusområderne.
På webinaret vil du få indblik i, hvilke opgaver og ansvarsområder der påhviler dig som sommerhusejer, og hvad der ligger indenfor kommunens ansvarsområde. Du vil også få mulighed for at høre om vandløbsvedligeholdelse, håndtering af spildevand, grundvandsstand og andre relevante emner, der kan hjælpe med at afhjælpe vandproblemer og styrke klimatilpasningen i området.
Del endelig begivenheden med jeres medlemmer eller andre interesserede borgere.
Med venlig hilsen
Teresa Christin Andersen
Klima- og proceskoordinator Center for Erhverv, Teknik & Kultur
Odsherred Kommune, Nyvej 22, 4573 Højby59 66 60 81 tecan@odsherred.dk | odsherred.dk I Odsherred Kommune har vi fleksibel arbejdstid. Det betyder, at du har adgang til mange flere møde- og telefontider mandag til torsdag. Du kan bestille tid her.